Sider

mandag den 12. maj 2014

Røg i køkkenet - super nem pizza af pitabrød.

Jeg kan huske fra jeg var barn, julekalenderen Kikkebakkeboligby med manden der vaskede op og sang "når jeg ser på en kop, jeg skal til at vaske op..." og papegøjen der skreg "røg i køkkenet, røg i køkkenet".

Mange føler det kan være uoverskueligt at tage børnene med i køkkenet; der er for meget der kan gå galt, det sviner, der skal forberedes en masse, det er hurtigere lige at klare det selv osv.
Der er mange grunde til at man vælger ikke at tage børnene med i madlavningen. Min erfaring siger bare at jo mere man inddrager dem, jo mere nysgerrige er de på at smage nye ting og ofte spiser mine børn mere når de selv har været med til at lave maden.

Hjemme hos os kan vi flyve ret let henover den såkaldte ulvetime, bare ved at lade dem komme med i køkkenet. Jonathan, kan sagtens være med hele vejen, men Benjamin kan ikke holde koncentrationen så længe, så han får som regel bare lov at være med så længe han gider og så tøffer han ind i stuen og leger.

Er tiden knap kan man hurtigt bikse disse super nemme pizza'er af pitabrød sammen i selskab med ungerne, der nyder selv at lave deres egen pizza. De kræver ikke nogen forberedelse og er let at have børnene med til.

Til bund bruges grove eller almindelige pitabrød og her kommes en pizzasovs på. Vi laver vores egen af tomatpure blandet med oregano, en lille smule olie og vand indtil den ønskede konsistens er nået (husk at tilføje vandet en lille smule ad gangen).


Så er det tid til fyld og her kan børnene selv få lov at putte fyld på deres egne minipizza'er.


Ind i ovnen på 200 grader og giv dem omkring 10-12 minutter til osten er smeltet og de ser færdige ud. 


Og så er der lynhurtige pizza'er, lavet på max 25 minutter.
Herhjemme har vi døbt dem Pita-pizza.

Super nem pizza af pitabrød, her med ost, skinke og cocktailpølser.
Super nem pizza af pitabrød, her med ost, skinke og cocktailpølser.

Super nem pizza af pitabrød, her med ost, skinke og kyllingetern.
Super nem pizza af pitabrød, her med ost, skinke og kyllingetern.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar